Karina og Hoya

D. 6-12. Juli, jeg med min hund Hoya deltager på ungdomslejren!
 
Endelig søndag. Ingen søvn om natten, men stadig frisk og fuld af energi til denne dag, som jeg havde set frem til i ,,evigheder'!! Ja sikke en morgen, og bilen kunne hverken køre hurtigt nok, eller tiden gå stærkt nok, men vi kom da til Vallensbæk, med maven fuld af sommerfugle. Lommen fuld af lommepenge takket være Kreds 14´s bidrag (tusind tak for det!) Der begyndte at komme lidt flere, og indskrivning startede med et godt system. Vi blev alle vist til vores værelser, nogen rigtig fine nogen af slagsen endda. Nogen skulle også skrive dagbog for dagen. Så var der ryste-sammen-leg, som var en slags 'live ludo'...
 Hurtigt kom vi til træningsholdene, og træningen begyndte,  fin opdeling. Vi gik både spor, trænede lydighed, og Gr. C.  Og så selfølgelig agility, der i øvrigt var rigtig sjovt. Synes både mig og Hoya.
 Det gode vejr holdte dog desværre kun to dage -så væltede det så til gængæld også ned!Men vi holdte ud!! -godt timet, foredrag når det regnede og træning i støvregn! Men foredragene var nu også meget spændende, nogle af tingene var det 'man bare lige manglede' følte jeg mange gange!
 Efterhånden var der både udstilling, og kåring af bedste juniorhandler.. Der kom rigtig mange mennesker, og det var hyggeligt med grillmad, sodavand, og hundehår!
 Vi havde fået vores dragter og noget hundemad.. Dvs. Fiskegodbidder eller almindelige godbidder. Som blev brugt på noget af vores bedste lydighed!!
 Det undrede mig at der var ro på hundene i boksene, for jeg havde nok regnet med at der ville være meget larm, men de fik da også brugt alt deres energi, både i træning og når de fik 'fri' og fik lov at lege med de andre hunde, så var de alle lykkelige. Vi mange gaver fra alle sponsorerne, bolde, godbidder osv.
 Så var der mix-match´en som kreds 62 selv lige havde afholdt så den fik vi lov at 'genbruge' ! Det var en genial mix-match! Vi skulle apportere pølser(UMULIGT!) Køre trillebør, med hunden i,(SJOVT) Gå på stylter med hunden på plads eller afdækning (Knapt så nemt!!) Kaste bolde i en kurv med afdæket hund! Bidearbejde, Finde pølser under urtepotter, markere sporgenstande, finde sin afbundet hund, med bind for øjnene! (Jeg fandt min gøende hund, på 23 sekunder!!)  Det var en mega genial mix-match.
 
Præmieoverrækkelse fandt sted, Fik præmien for at have 'Lejrens vildeste hund' Så var vi glade.
 
En rigtig dejlige uge, og selvfølgelig en stor tak til Kreds 14.
 
Karina.